Brandrisici i ældre etageejendomme
En enkelt fejl i den skjulte del af bygningen kan være forskellen på en begrænset lejlighedsbrand og en storbrand, der ødelægger hele ejendommen. I mange ældre etageejendomme er konstruktioner, installationer og loftrum opført efter helt andre regler, end dem vi kender i dag, og de er siden blevet gennemstukket af nye kabler, rør og ombygninger, som sjældent er tænkt sammen i en samlet brandstrategi.
For boligforeninger og ejendomsadministratorer betyder det, at brandsikkerhed ikke kun handler om røgalarmer og slukkere, men om de konstruktioner og detaljer, som de færreste beboere nogensinde ser: loftrum, installationsskakte, kældre, hulrum og døre i flugtveje. Netop her opstår de “usynlige brandfælder”, som kan få en lille, lokal brand til på kort tid at brede sig gennem hele tagkonstruktionen, op gennem skakte eller ud i trapperummet, så flugtveje forsvinder.
Formålet med denne artikel er at give bestyrelser og administratorer et praktisk og overskueligt overblik over, hvor de typiske brandrisici gemmer sig i ældre bygninger.
Ældre bygninger opført efter gamle reglementer
I mange ældre etageejendomme er bygningen ganske enkelt ikke født til de brandkrav, vi arbejder med i dag. De er opført efter datidens bygningsreglementer, hvor både materialer, konstruktioner og krav til brandsektionering var mindre skrappe end nutidens.
Senere er der kommet yderligere regler til for at hæve sikkerhedsniveauet i det eksisterende byggeri, men de er sjældent tænkt ind som en samlet helhed på tværs af ejendommens ombygninger og renoveringer. Resultatet er ofte et “patchwork”, hvor nogle dele er opgraderet, mens andre stadig fungerer efter en byggeskik, der giver hurtig brand- og røgspredning.
Samtidig har ældre bygninger typisk været igennem årtier med nye installationer og ændret anvendelse. El‑tavler, vandrør, fjernvarme, ventilation, internetkabler og nye badeværelser er ført ind, hvor der var plads, ofte gennem eksisterende vægge og etageadskillelser, der oprindeligt fungerede som brandadskillende konstruktioner.
Hver enkelt gennemføring kan virke ubetydelig, men når der gennem årene er boret, skåret og fræset sig vej mange steder uden systematisk brandlukning, ender man med en bygning, hvor brand og røg har langt nemmere ved at finde vej mellem lejligheder, opgange og loftrum.
Skjulte svagheder i ældre boliger
En anden årsag er, at ældre konstruktioner ofte rummer store, ubrudte volumener og hulrum, som er accepteret i dag. Det gælder f.eks. lange, sammenhængende loftrum over flere opgange, ventilerede hulrum bag facader og skunkrum, der går på tværs af lejlighedsskel. Her kan en brand få lov at “løbe” hen over eller bag bygningen, uden at møde de brandstop og sektioneringer, der i dag er standardkrav.
Når man kombinerer det med brændbare materialer i tagkonstruktioner, gamle trækonstruktioner og høj brandbelastning fra oplag i lofter og kældre, er forudsætningerne for en voldsom brand til stede.
Set fra en boligforenings vinkel betyder det, at ældre bygninger ofte rummer en række skjulte svagheder, som hverken beboere eller bestyrelse umiddelbart kan se: gamle kompromiser, mange års små indgreb og en passiv brandsikring, der er blevet nedbrudt langsomt. Det er årsagen til, at selv tilsyneladende velholdte ejendomme kan vise sig at have betydelige brandrisici, når man først begynder at kigge systematisk i loftrum, skakte, kældre og bagved installationer.
Hvor er de største risici?
Det er sjældent i stuen eller køkkenet, de største problemer gemmer sig. Det er derimod i de dele af bygningen, som beboerne sjældent besøger: loftrum, installationsskakte, trapperum, kældre og hulrum bag vægge og facader. Det er her, brande får lov at brede sig hurtigt mellem lejligheder, opgange og etager, hvis den passive brandsikring er svækket. I det følgende går vi en tur rundt i bygningen – fra tag til kælder – med fokus på de mest kritiske områder.
1. Tag og loftrum
Loftrummet er et af de mest oversete, men også mest risikofyldte områder i ældre etageejendomme. Mange steder er tagrummet ét stort, sammenhængende volumen, der strækker sig over flere opgange uden tilstrækkelige brandvægge eller røgskillevægge.
Andre steder har man ved senere tagrenoveringer eller indretning af tagboliger skåret i de oprindelige vægge og aldrig genetableret dem ordentligt. Resultatet er, at en brand på loftet, f.eks. startet i et el‑skab, en installationsfejl eller fra en tagterrasse, kan løbe langs hele tagkonstruktionen, længe før nogen opdager det.
Samtidig er loftrummet ofte fyldt med brændbart materiale i form af træspær, isolering og oplag. Undertage og isolering kan være udført i materialer, der forværrer brandudviklingen, og der kan være ventilationskanaler, kabler og rør, som skaber hulrum, hvor flammer og røg kan bevæge sig.
Hvis der mangler tætte brandkamserstatninger mellem bygningens sektioner, eller hvis loftrumsdøre står åbne eller ikke er brandklassificerede, kan en lokal brand hurtigt udvikle sig til en tagbrand, der spreder sig på tværs af opgange og måske til naboejendomme.
2. Installationsskakte og gennemføringer
Installationsskakte er bygningens “tekniske motorveje” til vand, varme, afløb, ventilation og el. I ældre ejendomme løber de ofte fra kælder til loft, og mange af dem er blevet åbnet og ændret adskillige gange. Hvor der engang var én faldstamme, er der senere trukket fjernvarmerør, el‑kabler, data og ventilation, og hver ny installation har skabt nye huller i vægge og etageadskillelser. Når disse gennemføringer ikke er brandtættet korrekt, fungerer skakten som en lodret skorsten, hvor røg og flammer kan vandre frit mellem etagerne.
Et typisk billede er skakte, der er fyldt omkring rør med beton, skum eller løs isolering, som revner eller trækker sig med tiden, så der opstår sprækker. Andre steder ses huller, hvor gamle rør er fjernet uden efterfølgende tætning. Udefra kan det se pænt ud, men inde i skakten er der åbninger, som forbinder flere etager. Ved en brand i én lejlighed kan røg og flammer derfor hurtigt bevæge sig opad gennem skakten og dukke op i loftsrummet eller i andre lejligheder, langt fra det sted, hvor branden startede.
3. Trapperum og flugtveje
Trapperummet er hjertet i beboernes flugtvejssystem og samtidig brandvæsenets vigtigste adgangsvej. I ældre bygninger er idéen typisk, at trapperummet skal være sin egen, særligt beskyttede brandcelle, som holdes fri for brand og røg længst muligt. Det er dog vigtigt ikke at være blind for, at der skal følges op på disse løbende.
Trapperum kan f.eks. blokeres ved at blive brugt som lagerplads for barnevogne, cykler el. andet. Det øger både brandbelastningen og gør det sværere for beboere og beredskab at passere, hvis der opstår brand. Når først røgen har fået fat her, bliver flugtvejen hurtigt ubrugelig, og en ellers begrænset brand kan få fatale konsekvenser for beboerne.
4. Kældre – brande nedefra
Kælderen er et andet kritisk område, hvor brandrisikoen i ældre bygninger ofte undervurderes. Tanken er, at kælderen skal være en selvstændig brandcelle, adskilt fra trapperum og boliger med vægge, lofter og døre, som kan modstå brand i en vis tid.
I virkeligheden ser man tit, at gamle åbninger i kældervægge er efterladt med midlertidige eller utætte lukninger, at lofter har mistet puds eller beklædning, så træbjælker er blotlagte, og at dørene til trapperummet er slidte, utætte eller slet ikke udført som branddøre.
Oven i det kommer den meget konkrete brandbelastning: kælderen er ofte fyldt med gamle møbler, papkasser, dæk og andet oplag, som kan brænde voldsomt. Hvis en brand opstår her, f.eks. i et pulterrum, et el‑skab eller i affald, kan den udvikle betydelige mængder røg og varme, som gennem utætheder og døre finder vej op i trapperummene. Selv uden store flammer kan en kraftig røgudvikling fra kælderen gøre opgangene livsfarlige og spænde ben for en effektiv brandindsats.
5. Bagved installationer og i hulrum
Nutidens installationer og renoveringsløsninger har skabt mange nye hulrum og skjulte føringsveje i ældre bygninger. Når man sænker lofter, bygger nye skaktvægge, etablerer skunkrum eller ventilerede hulrum bag facader, bliver der skabt lukkede rum, som ikke nødvendigvis følger bygningens brandcelleinddeling.
Hvis man samtidig fører kabler og rør gennem de oprindelige brandadskillende vægge og dæk uden korrekt-brandlukning, kan brande få lov til at sprede sig “bag om” den brandstrategi, man tror, man har.
En særlig udfordring opstår, når hulrum forløber uafbrudt hen over flere lejligheder eller op langs flere etager. Her kan en brand, der starter ét sted, hurtigt flytte sig til et helt andet sted i bygningen, fordi den følger et hulrum bag en væg eller i en tagkonstruktion.
For en boligforening er det ofte først, når man åbner konstruktioner i forbindelse med renovering eller skade, at man opdager disse sammenhængende hulrum, og at de ikke er afbrudt af brandstop, som de ville være i et moderne byggeri.
6. Erhverv i stueetagen og særlige risikolejemål
Nogle ældre boligbyggerier specielt i de større byer har butikker, caféer, klinikker eller mindre værksteder i stueetagen. De giver liv til gaden, men de rummer også ofte en anden brandbelastning og brandfare end en almindelig bolig. Der kan være store mængder brændbart varelager, anvendelse af åben ild eller friture, el‑apparater i konstant drift, eller kemikalier og gas. Hvis adskillelsen mellem erhvervslokaler og trapperum eller boliger ikke er tilstrækkelig, kan en brand i butikken eller caféen hurtigt påvirke beboerne over og ved siden af.
Et problem er, at anvendelsen af lokalerne har ændret sig over tid, f.eks. fra butik til restaurant, uden at brandsikringen er opgraderet tilsvarende. Det efterlader foreningen med en situation, hvor den reelle risiko er større end det, bygningen oprindeligt er indrettet til, og hvor branden kan få fat både i erhvervslokalet, trapperummet og loftet, før nogen når at reagere.
Afrunding
Samlet set opstår de typiske brandrisici i krydsfeltet mellem ældre byggeskik, mange års ombygninger og en passiv brandsikring, der er blevet svækket lidt efter lidt. Ved at kende de typiske svagheder og arbejde systematisk med overblik, tjeklister, prioritering og løbende drift kan boligforeninger få styr på dem.
Det giver ofte mening at have en professionel samarbejdspartner med på sidelinjen, som kan hjælpe med at identificere fejl og mangler og sikre, at de bliver udbedret. Hvis I har brug for hjælp, så sidder vi klar til at få en snak om brandsikringen i jeres ejendom.
