Kvalitetssikring og dokumentation
Vi kvalitetssikrer vores brandtætninger gennem kontrol og fotodokumentation, der viser både arbejdsprocessen, de anvendte materialer og det færdige resultat.
For eksisterende bygninger uden en godkendt drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan kræver bygningsreglementet BR18 (§ 144, jf. vejledningens pkt. 7.6.1), at den passive brandsikring efterses mindst én gang om året. Har bygningen en godkendt plan, er det planen, der gælder. Dette krav til årlige eftersyn af passiv brandsikring er afgørende for at sikre bygningers sikkerhed samt sikkerheden for dem, der befinder sig i bygningerne. Ejeren eller en driftsansvarlig, som ejeren har udpeget, skal derfor sørge for, at eftersynet bliver foretaget og dokumenteret.
Hos BS Brandsikring hjælper vi dig med at udføre det årlige eftersyn af passiv brandsikring og sørger for at varetage hele processen, fra kontrollen, udbedring af eventuelle fejl samt dokumentation og rapportering, så alle lovkrav er opfyldt. Kontakt os for en uforpligtende snak omkring, hvordan vi kan hjælpe.
Bygningsreglementet, også kendt under forkortelsen BR18, fastsætter standarder for bygningers sikkerhed, herunder krav til passiv brandsikring og brandlukning. Disse krav sikrer, at både eksisterende og nye bygninger er udstyret til effektivt at håndtere brandrisici og i så vid udstrækning som muligt sikre sikkerheden for de folk, der til dagligt opholder sig i bygningen.
Har en eksisterende bygning ikke en godkendt drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan, skal den passive brandsikring efterses mindst én gang om året efter BR18 § 144, jf. vejledningens pkt. 7.6.1.
Nemmere, sikrere og mere effektiv brandsikring, gennem teknologi, til moderne bygninger
Årlige eftersyn af passiv brandsikring i henhold til bygningsreglementet er som nævnt en afgørende del af at sikre bygningers sikkerhed. Ved at forstå og overholde disse krav kan bygningsejere og -forvaltere sikre, at deres ejendomme er sikre og lovligt beskyttede mod brandrisici.
Ud over sikkerhedsaspektet, så sørger regelmæssige kontroller af bygningens passive brandsikring for, at bygningens konstruktion kan afværge spredning af både ild og røg. Dette kan potentielt redde inventar i andre dele af bygningen, og derved mindske tabet af værdi for ejendommen, såvel som menneskeliv.