Hvordan fordeler man ansvaret i forbindelse med passiv brandsikring?
For bestyrelsen i en boligforening kommer ansvaret for brandsikkerheden tæt på. Som ejer af ejendommen er det jer, der juridisk står ansvarlig for, at både aktiv og passiv brandsikring fungerer og vedligeholdes. Det kan virke overvældende, især når det handler om skjulte konstruktioner som loftrum, skakte og brandlukninger, som få har faglig indsigt i.
Mange foreninger lever med en følelse af, at “det nok er i orden”, så længe røgalarmer virker, og der ikke er kommet påbud. Realiteten er dog, at bygningsreglementet kræver løbende drift, kontrol og dokumentation af hele brandsikkerheden, inklusive den passive del, som ofte overses. Mangler her kan føre til påbud fra myndighederne, problemer med forsikringen eller i værste fald alvorlige konsekvenser for beboerne.
I denne artikel får I en vejledning i, hvordan man fordeler ansvaret mellem bestyrelse, administrator og driftsansvarlige, hvordan man opbygger en konkret handlingsplan, og hvordan man sikrer langsigtet drift gennem simple rutiner.
Drift, kontrol og vedligeholdelse
De bygningsregler, der gælder i dag, stiller ikke kun krav til, hvordan nye bygninger projekteres; de kræver også, at brandsikkerheden i eksisterende byggeri opretholdes gennem hele ejendommens levetid.
Det handler især om drift, kontrol og vedligeholdelse. Brandadskillende vægge og dæk, lofter, branddøre, brandlukninger, trapperum og flugtveje skal fungere efter hensigten, og bestyrelsen skal kunne dokumentere, at de vigtige brandtiltag bliver kontrolleret og vedligeholdt løbende.
Et centralt redskab er en drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan for brandsikkerheden, ofte kaldet en DKV‑plan. Den beskriver, hvem der har ansvar for hvad, hvor ofte forskellige bygningsdele og installationer skal kontrolleres, hvad der konkret skal tjekkes, og hvordan man håndterer fejl og mangler.
For en boligforening kan planen f.eks. indeholde faste årlige eftersyn af loftrum, trapperum, kældre, branddøre og brandlukninger, samt rutiner for at følge op på håndværkere, der laver nye installationer. På den måde bliver brandsikkerhed ikke en løs samling af enkeltbeslutninger, men en struktureret del af ejendommens drift på linje med tag, facader og installationer.
Handleplan
Det er vigtigt at etablere end handleplan for at gøre arbejdet struktureret. Nøglen er at tænke brandsikkerhed som en fast del af driften på linje med vedligeholdelse af tag, facader og installationer, frem for som noget man kun beskæftiger sig med efter en brand eller et brandsyn. Vi har samlet vores anbefalinger herunder.
1. Skab overblik og tydelige roller
Første skridt er at beslutte, hvem der har hvilke roller. Bestyrelsen har det overordnede ansvar, men det er en fordel at udpege en driftsansvarlig for brandsikkerhed. Det kan være en vicevært, en administrator eller en ekstern driftsrådgiver som BSB, alt efter ejendommens størrelse og organisering.
Den driftsansvarlige behøver ikke at være brandekspert, men skal have mandat til at samle information, følge op på aftaler og sikre, at kontroller bliver udført. Det giver et klart kontaktpunkt for både beboere, håndværkere og eventuelle brandrådgivere.
Dernæst bør foreningen samle alt eksisterende materiale om brandsikkerhed ét sted: tegninger, tidligere rapporter, korrespondance med myndigheder, beskrivelser af branddøre samt dokumentation for brandlukninger og renoveringer, såfremt disse findes. Det behøver ikke være perfekt fra dag ét, men ved at skabe et fælles “arkiv” bliver det langt lettere at se, hvad man ved, og hvor der er blinde pletter, der kræver nærmere undersøgelse.
2. Gennemfør et første helhedstjek
Med overblik og roller på plads giver det mening at starte med et samlet brandmæssigt eftersyn af ejendommen. En helhedsgennemgang bør omfatte loftrum, installationsskakte, trapperum, kældre og eventuelle særlige risikoområder som erhvervslejemål.
I mange tilfælde vil det være oplagt at inddrage en brandfaglig rådgiver til den første gennemgang, især i større ejendomme eller ejendomme med komplekse tagkonstruktioner, mange installationer og blandet bolig/erhverv.
Det vigtigste er, at gennemgangen ikke stopper ved de synlige ting, men også forholder sig til de skjulte konstruktioner og gennemføringer. Undervejs registreres fund systematisk med noter, fotos og angivelse af placering. På den måde får foreningen et konkret billede af, hvor de mest alvorlige svagheder findes.
3. Brug en enkel tjekliste til egen visuel gennemgang
Selv uden dyb teknisk viden kan bestyrelse og driftspersonale komme langt med en enkel, struktureret tjekliste. En sådan liste kan f.eks. omfatte:
Loft og tag: Er loftrum opdelt mellem opgange? Er der synlige revner eller huller i vægge? Står loftrumsdøre åbne? Er der oplag af brændbart materiale, som burde fjernes?
Installationsskakte og gennemføringer: Ses der synlige huller omkring rør og kabler i kælder, i opgangsskabe eller på loftet? Er der brugt tilfældige materialer som skum eller stof til at fylde huller?
Trapperum: Er alle døre til lejligheder, kælder og loft tætte og funktionsdygtige? Lukker selvlukkere ordentligt? Er trapper og repos fri for oplag?
Kældre: Er døren til trapperummet en massiv, tætsluttende dør? Er lofter og vægge hele, eller er der åbninger og afskallet puds? Står der brændbart materiale i gangarealer, eller er det begrænset til aflåste rum?
Udgangspunktet er ikke, at foreningen selv skal løse alle tekniske problemer, men at den får øje på dem og kan beskrive dem til en rådgiver eller håndværker. Jo bedre forarbejde, desto lettere bliver det at få kvalificerede tilbud og prioriterede anbefalinger.
4. Prioritér efter risiko
Når svaghederne er kortlagt, opstår næste udfordring: Man kan sjældent gøre alt på én gang. Her er det vigtigt at prioritere efter risiko, ikke kun økonomi eller “lavthængende frugter”. Som hovedregel bør foreningen starte med de forhold, der kan give hurtig spredning af brand og røg til flest mennesker eller blokere flugtveje. Det er typisk:
- Manglende eller afbrudte sektioneringer i loftrum.
- Utætte installationsskakte og gennemføringer mellem brandceller.
- Defekte eller utætte branddøre til trapperum, kældre og loftrum.
- Åbne forbindelser mellem trapperum og kælder eller loft.
Mindre kritiske forhold som f.eks. ældre men stadig funktionsdygtige overflader kan placeres i næste bølge eller indarbejdes i øvrig vedligeholdelse. En enkel måde at arbejde på er allerede i starten at give hver mangel en kategori tilpasset hvor seriøs fejlen er – skal den udbedres hurtigt, ingå i planlagt vedligehold eller andet. Det gør det lettere at forklare beslutningerne over for beboerne og at koble dem til budgetter og langtidsplaner.
5. Gennemfør udbedringer med dokumenterede løsninger
Når man bevæger sig fra analyse til handling, er det afgørende, at udbedringerne udføres med løsninger, der har dokumenteret brandmodstandsevne. Brandsikring er et område, hvor kvaliteten af produkt og udførelse er afgørende for effekten, og man skal derfor gøre brug af fagfolk, der kender de relevante produkter og krav. Sørg altid for, at foreningen modtager dokumentation for de løsninger, der vælges.
Ved større indgreb, såsom ændring af loftrum, etablering af nye skakte, facadeudskiftninger eller omfattende renoveringer, bør der udarbejdes et egentligt brandteknisk oplæg som en del af projektet. Her sikrer man, at nye løsninger understøtter bygningens brandstrategi, i stedet for at skabe nye problemer, som skal løses senere.
6. Gør brandsikkerhed til en fast driftsrutine
Endelig skal indsatsen sættes på skinner, så den ikke stopper, når de første fejl er udbedret. Det kan man gøre ved at:
- Indarbejde årlige kontroller af loftrum, trapperum, kældre, branddøre og brandlukninger i ejendommens faste driftsplaner.
- Opdatere en simpel DKV‑plan, hvor det er beskrevet, hvad der kontrolleres, hvor ofte og af hvem.
- Føre en log over udførte kontroller og udbedringer, så både bestyrelse og myndigheder kan se, hvad der er gjort hvornår.
Samtidig er beboernes adfærd en vigtig brik. Kort og klar information om, hvorfor branddøre ikke må stå i klemme, hvorfor oplag i trapper og loftsrum er problematisk, og hvordan man håndterer brandfarlige materialer, kan gøre en stor forskel.
Afrunding
En struktureret tilgang til brandsikkerhed er en nødvendighed. Med klar ansvarsfordeling mellem bestyrelse, driftsansvarlige og eksterne partnere, en konkret handlingsplan baseret på helhedstjek og prioriteringer samt faste rutiner for årlige kontroller og dokumentation får I styr på både de synlige og skjulte risici.
